Om mig

Hej :) 

Jeg hedder Astrid Berdin og er 24 år gammel. 
Jeg står bag Bloggen Berdin's Køkken.
Jeg elsker mad, og tror på man skal spise det mad der gør en glad!
Jeg har valgt og lave en side "om mig" her inde på bloggen, så alle der læser og følger med, kan lære mig lidt at kende. 
En del af jer kender mig allerede og læste min gamle blog, som handlede om alt hvad jeg gik og foretog mig i hverdagen. Det tog ikke lang tid før jeg opdagede, hvilke indlæg der var populære samlede flest læsere.. 
Mine indlæg om mad.
Det gør mig meget glad at I kan lide min mad lige så meget som mig. :D
Da jeg stoppede med at blogge på den gamle blog, kom der mange spørgsmål om alle mine retter og mange ville gerne have jeg sendte mine opskrifter til dem personligt. 

Så derfor, har jeg lavet denne blog som kun handler om min mad. Den dækker over alle typer måltider og jeg ligger det ud jeg spiser i min hverdag året rundt. 
Jeg spiser efter Stenalder princippet Paleo. Men jeg følger det efter det princip der hedder 80/20. Jeg elsker at gå ud og spise på restauranter og der bestiller jeg hvad jeg har lyst til.  Når jeg er ude og spise hos andre, spiser jeg osse det der bliver serveret. 
Jeg har valgt at spise sådan her, fordi det giver mig en fantastisk følelse i kroppen. Jeg har mere energi, mindre oppustet mave og taber mig dejlig nemt når jeg spiser stenalder mad. Maden smager fantastisk og er fyldt med dejlige farver.
Jeg har før prøvet mange forskellige kure og madplaner som finder på de mærkeligste måde at spise og leve på, men intet har virket. Derfor valgte jeg at omlægge hele min mad-verden da jeg stødte på Paleo princippet og jeg har aldrig haft det bedre!
På denne blog kommer der derfor hovedsageligt til at være stenalder opskrifter, men der er også plads til kager, sødesager og andet sjov jeg finder på. 

Denne blog er til inspiration og der er noget for alle :D